Lad nu børnene...

Lad nu børnene…

Jeg er vild med børn, der stadig har deres gastronomiske nysgerrighed intakt. Børn der har mod på at smage på hvad som helst, og som ikke er bange for at blive overrasket. Jeg har selv to drenge på henholdsvis 7 og 11. Den største er ikke meget for at putte ting i munden, han ikke er 100 % sikker på hvordan smager. Den lille derimod kan jeg få til at smage på alt. Han er sågar stadig frisk på at lege ” åben munden og luk øjnene” legen.

Den største kan skelne mellem ting der smager godt, og ting der ikke smager godt. Den mindste kan skelne mellem sødt, surt, salt og bittert. Umami træner vi lidt på endnu ;)

Jeg ved godt, at børn er forskellige og at det ikke altid er et spørgsmål om opdragelse. Men jeg er fortaler for, at man giver dem så mange gastronomiske oplevelser med på vejen som muligt. Altså ikke bare holde fast i argumentet: ”man kan ikke sige, man ikke kan lide det, hvis ikke man har smagt det”. Det er allerede lidt formanende. Men prøv at finde den legende og positive tilgang til det at smage på ting. Og her er jeg ikke ude i, at lave en skjult Chili Claus på dem, og se dem falde om. Alt med måde. Selvfølgelig skal de overraskes en gang imellem, så alt ikke bare smager af hvid pasta med ketchup. Lad dem tage en ting ad gangen. Herhjemme smager vi på ”citronsuppe” (lidt citronsaft på en theske), mens vi skærer sjove ansigter sammen og griner.

Vi sætter tandstikkere i ting på tallerkenen, så man er helt sikker på, hvad det er,  vi putter i munden. Vi snakker om:

Salt: som kan være en pind med et par kapers, lidt feta eller måske en oliven.

Bittert kunne være ruccola, grapefrugt, mørk chokolade eller julesalat.

Surt: citrus, yoghurt og eddike. Måske lidt vin.

Sødt i form af: moden frugt, honning, sirup etc. 

Nørder du lidt igennem med børnene, kan du introducere dem til Umami. Lad dem smage på svampe, kød, fisk, nødder og asparges. Det er den dybe ”kødsmag”, man finder der. Det er en sjov måde, at introducere nye smage på.

Den bedste måde at få børnene til at smage på mad og råvarer, er ved at få dem med i køkkenet. Jeg snakker ikke om faste maddage eller store ansvarsområder, men mere den legende tilgang. Kald dem over i 20 sek., imens du alligevel er i gang med mandolinjernet, så de kan smage på eller hjælpe med at tilberede tingene. Og send dem videre, hvis de begynder at virke uinteresseret. Det skal være af lyst… ikke af nød. Det holder dem nysgerrige.

 

I stedet for turen til Bilka lørdag formiddag med hele familien, så tænk i ”indkøbsture” som en oplevelse. Kør forbi havnen, og stik hovedet ind hos fiskemanden. Brug lidt tid derinde, så ungerne kan få ro til at stikke hovedet i kassen med is. Måske har han endda lidt fisk gående i et hyttefad ude i havnen. Kig ned til fiskene, og bed om lov til at holde nogen af dem. Det er simpelthen så berigende og sjov en oplevelse. Passer man lidt på fingrene, kan man være heldig og se, hvor stærk en hummers klør i virkeligheden er. Den kan med lethed knuse en blyant eller en kanelstang.

 

Når vi går på restaurant med vores børn, sker det ikke sjældent, at vi beder om en voksen-ret i halv størrelse i stedet for en fra det oftest tarveligste børnemenukort. Der er tingene som regel smagt mere til, og kokken har givet det lidt mere ”kærlighed”. Jeg lover jer, at det er en god investering.

Brug lidt mere tid på at pluk-selv frugt og grønt om sommeren. Kør en tur i skoven med en urte eller svampebog under armen. Benyt jer af de lokale gårdbutikker, der om nogen viser, hvad sæson varer betyder. Det er også meget billigere end nede fra køledisken med de voksbehandlede og konstant vandbestøvede grøntsager. Vis nu børnene hvor tingene kommer fra.

 

 

Kommentar