Rugbrød

Jeg har virkelig leget med rugbrødsopskrifter. Mange af dem jeg har skrottet pga. for tørre resultater eller for lidt smag. Jeg har taget udgangspunkt i Paul Cunninghams udgave, og har præget den lidt i min egen retning.

Har du ikke surdej, kan du lave din egen af 1 dl. kærnemælk og 50 g mel. Stil det ved stuetemperatur natten over. 

Saml alle ingredienserne til dejen til 1. dag, og lad det stå på køkkenbordet natten over med madfilm. 

Dag 2 samles de resterende ingredienser og æltes på røremaskine i 15 min. 
Fordel dejn i 2 smurte forme, og stil den til hævning i 3 timer. 

Bages ved 225 grader i 10 min. og derefter 1 time ved 150 grader. 

Vend brødene ud på en rist til afkøling. Men du skal unde dig selv en lun endeskive med kold smør. Så vent ikke for længe...

Scroll længere ned for billeder af processen.

 

  • Dag 1.
  • 300 g skårne rugkerner
  • 300 g bl. frø og kerner
  • 50 g surdej
  • 4 dl. vand.

    Dag 2.
  • 200 g rugmel
  • 100 g hvedemel
  • 25 g salt
  • 20 g gær
  • 1 dl vand
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 dl mørk øl
  • 300 g semitørrede figner
  • 200 g tørrede abrikoser
  • 200 g rosiner

Kommentar