Salat - tun - løg

Januar er salaternes måned... Her er det tunen, der har hovedrollen. Sundt med sundt på! 

Pluk og skyl salaterne.

Skær tunen i ”bjælker” på 2 x 2 cm. og vend dem i lidt olie. Grill dem på en meget varm grillpande til de får flotte mærker hele vejen rundt. Det skal gå stærkt, for de må endelig ikke blive gennemstegt. Krydr med salt og peber og sæt til side. 

Gnid peberfrugterne i olien og bag dem ved 250 grader i oven, til de er næsten helt sorte. Kom dem i en skål og dæk den med madfilm. Så vi de dampe møre og skindet vil løsne sig, så det er lige til at tage af. Del peberfrugterne i store stykker, og gnid dem med olie og grille dem på grillpanden. Krydr med salt og peber. 

Skær et kryds i tomaterne og blanchér dem i kogende vand i 20 sek. Kom dem i koldt vand og fjern skrællen. Lad dem marinere i olien med hvidløg, salt og peber. 

Skær løget i ½ cm. skiver. Blend brødet til rasp og vend løgringene i æg og så rasp. Fritér dem til de er gyldne og sprøde i den varme olie. Drys med fint salt. 

Saml alt til dressingen i en bøtte med lår og ryst ryst ryst… 

Anret salaten i den ene side af en tallerken, og få det hele til at stå lidt ovenpå hinanden. Skær tunen i kvadratiske klodser og pynt med de friterede løgringe og lidt krydderurter som kørvel, estragon eller spansk kørvel. 

Dryp med dressingen rundt omkring  

 

 

  • 4 små tun bøffer
  • Lidt olie

    2 hjertesalat
  • ½ rød egeblad, eller anden rød salat

    2 rød peberfrugter
  • 1 spsk. olie

    16 cherrytomater
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg, fintrevet
  • salt og peber

    1 salatløg
  • 1 æg, sammenpisket
  • 2 små skiver groft landbrød
  • lidt vindruekerneolie til fritering

    12 kapers på stilk
  • 12 ansjoser
  • 16 sorte oliven

    3 spsk. æbleeddike
  • 6 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. flydende honning
  • salt og peber

Kommentar