Hyldebærsaft

Der så meget smag i de hyldebær derude nu. Og så er det sundt som bare ......

Er der ikke lige 500 g i kurven, så brug hvad du kan finde. Det er bare lige dele af både bær, vand og sukker. Lidt æbler og timian for ekstra efterårssmag. 

Skyl bærrene og fjern de værste tykke stilke. Skær æblerne i grove stykker og skyl timian. Kog det hele op i vandet, og lad det simrer i 20 min. 
Sigt hele molevitten, og kom sukkeret i gryden. Kog det op, til sukkeret er smeltet. Og du har nu den dejligste og sundeste saft, der kan slå enhver efterårssnue ned. 

Bland det med lidt vand 1:4 ca. og drik den varm eller iskold. 

Det er den samme saft, du skal bruge til varm hyldebærsuppe. 
Der skal du bare koge lige dele saft og vand op og jævne det med lidt maizena. Servér suppen med sprøde smørstegte rugbrødscroutoner og evt. en klat marengs eller creme fraiche. 

 

  • 500 g Hyldebær
  • 500 g vand
  • 3 æbler
  • 1 dusk timian
  • 500 g sukker

Kommentar