Jeg er mange gange blevet spurgt om, om jeg ikke godt ville fortælle min historie bag ulykken og ikke mindst om det at komme igennem en så barsk periode i livet...

Derfor har jeg forfattet et foredrag med overskriften "Når tæppet bliver revet væk under dig". En fortælling om mit livs tre faser. Før ulykken, hele genoptræningsforløbet og det nye liv på den anden side. 

Hvad sker der med én, når ens livsgrundlag pludselig ændres på et øjeblik? Når alle ens prioriteter pludselig bliver nogle helt andre, end dem man havde for de 3 sekunder siden…? Og hvordan kan alle de hårdeste udfordringer man overhovedet har været udsat for gennem hele sit liv, pludselig virke som det rene ingenting…? Det var præcis det, der skete for mig, efter det sidste hovedspring jeg tog på min ferie med familien i Thailand i januar 2015. Jeg brækkede nakken, og blev opereret i Thailand samme nat. Kun rent held gjorde, at jeg ikke blev lam fra brystet og ned eller døde på stedet. Pga. et meget positivt sind og en stor portion optimisme tænkte jeg allerede fra ca. 12 min. efter ulykken, at det hele nok skal gå…

 

--------------------------------------------------------------------------------------

Andre har været nysgerrige på, hvordan det har været at arbejde i det kongelige køkken i 10 år.

“Inden ulykken var jeg i 10 år køkkenchef for Regentparret. Hvordan er det at komme ind fra siden og skulle overtage et køkken med mange hundrede år gamle traditioner. Hvilke arbejdsrutiner er der, og hvor svært er det at ændre og præge et så traditionelt hus, der jo på en gang er fuld af faste traditioner, men samtidig er en moderne arbejdsplads, der følger med tiden".   

Det prøver jeg at skildre i en fortælling om min første stilling som køkkenchef. En stilling der i høj grad bar præg af "hvordan man altid har gjort". Det fik jeg prikket lidt til.  

Foredrag kan bookes igennem både: 

lykkemusic.dk

bifald.dk

artebooking.dk